Bukserne ries sammen med 1,5 cm sømrum, og tages på, så vi kan se om de sidder nogenlunde som de skal. Vi retter de sidste småting til. 

Hvis der er problemer, som ikke er beskrevet her, så endelig kom forbi facebookgruppen – så finder vi ud af det. :)

Her er de rettelser du kan lave, alt efter hvordan bukserne opfører sig.

Du kan downloade en PDF med illustrationerne her: PDF download af rettelserne

Tegning 1

Ligger sømmen “gemt” under et læg i skridtrundingen, skal skridtrundingen ringes lidt .

Lav en hjælpelinje ned fra midt for inden du tegner rundingen, for den må ikke ringes indenfor denne linje.

Tegning 2

Hvis buksen ligesom laver et “hul” i skridtet – mellem lårene, skal skridtrundingen sænkes lidt.

Tegning 3

Hvis buksen har en bule på hoften – virker for stor – lægges der ud i sidesømmen for oven. Både på for- og bagbuksen. Det de så bliver større, lægges i indsnittene – eventuelt kan et ekstra indsnit tegnes ind.

Tegning 4

Hvis buksen laver “stjerne” i skridtet – virker for stram hen over låret, lægges der ud i midt for linjen ved punkt 8, og 1/2-1 cm ved indersømmen, kun på forbuksen.

Der kan eventuelt også lægges lidt til ved sidesømmen.

Tegning 5

Synes du at forbuksen poser lidt for meget ved skridtet, kan du lave midt for mere lige, og dermed “flytte” vidden hen på midten af låret.

Et af indsnittene bliver større.

Tegning 6

Hvis bagbuksen strammer op i skridtet bagpå, skal skridtrundingen ringes lidt ned bagpå. Her skal der også laves en hjælpelinje ned fra midt bag, så du ikke kommer til at runde indenfor den.

Tegning 7

Hvis bagbuksen ligger lidt “flad” lige under balden, er bagbuksen ringes for meget, og der skal tilføjes lidt til rundingen.

Det sidste som du kan ændre ved, hvis du har lyst, er knæ- samt fodvidden. Jeg har taget 1 cm på alle 4 sider som det allersidste (det er ikke med i videoerne).

Her kan du se hvad jeg har fået tilrettet:

Et voilá!

Et styks buksegrundform, hvor vi kan konstruere bukser ud fra. :)

AFVENTER AFVIKLING – Kig forbi gruppen “Love Your Craft” på facebook, for inspiration. Betaling er lukket ned hos Sy Nu.

>

Pin It on Pinterest