Når vi skal sy tætsiddende tøj i strækstof, som for eksempel jersey, kan det være en rigtig god idé at tjekke stoffets strækprocent, for at se hvor tæt tøjet kommer til at sidde. Hvis du for eksempel gerne vil sy en tætsiddende bluse i bomuldsjersey, bliver den ikke tætsiddende, hvis du bare syer den ud fra dine mål, fordi stoffet giver sig. Så vil den føles løs. Det man kan gøre er, at trække nogle procenter fra målene, som så kan overføres til mønstret. For eksempel: Dit brystmål er 100 cm og dit taljemål er 84 cm. Så kunne man forestille sig at et mønster, hvor målene er som dine, ville sidde til. I fast stof ville de – og de ville nok også være en smule for stramme. Men i jersey, vil det føles løst. Derfor vil man trække strækprocenten fra mønstret. Så du vil skulle bruge et mønster hvor brystvidden er mellem 80-90 cm, alt efter strækprocenten i stoffet. Og taljevidden kunne være 68-75 cm. Herunder i videoen, kan du se hvordan man finder frem til strækprocenten i strækstof. Videoen er en del af kurset Syning for Begyndere, som du kan finde på kurser.synu.dk. Det er et online kursus, hvor du kan lære at sy fra bunden af.

Pin It on Pinterest

Share This