Hvordan du skal Printe og Samle dit nye Sy Nu Mønster

Er du i tvivl om hvordan du skal printe og samle dit nye Sy Ny mønster?

Her er redningen, der fjerner din tvivl.

Du skal blot følge denne billed vejledning, så er dit mønster snart klar til brug.

Før du printer hele dit mønster ud, skal du lige sørge for at du har indstillet din printer til at printe i FULD STØRRELSE.

Der skal ikke skaleres, da mønstret ikke længere vil passe hvis det sker.

Så det vigtigste i hele verden er, at du sørger for at printeren ikke skalerer, når den printer.

Ingen skalering, når du printer

Så det første du skal gøre for at tjekke dette, er at printe første side ud kun.

Der er der nemlig en lille test-firkant, som du kan måle med en lineal når den er printet ud. Den skal være præcis 3 x 3 cm. Hvis det er tilfældet, så kan du snildt printe de resterende sider ud.

Hvis den er større eller mindre, så skal du ind og finde din printers indstillinger, og finde ud af hvordan du får den til at holde op med at skalere.

Når alt det er på plads, kan du begynde at klippe og klistre. :) Juhuu – mønstret kan begynde at tage form!

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Herover har vi en stak udprintede a4 ark med mønstret på.

Der står sidetal på, og sammen med din syvejledning er der et billede af hvordan det skal se ud når det er færdigt. Samt en beskrivelse af hvor mange kolonner og rækker der er.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Så det nemmeste er at rydde et bord eller et gulv, og lægge alle a4 arkene ud, så de stemmer overens med det billede du kan se ved syvejledningen.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Så skal der klippes lidt kanter af, så siderne kan komme helt tæt på hinanden. Selve mønsteret er i en boks på hvert a4 ark.

Start ud med at klippe højre side af på alle de øverste sider (1. række), bortset fra den sidste side på øverste række, thi den skal ikke støde ind mod noget.

På næste række klipper du på samme måde alle højre kanter af (bortset fra sidste side i rækken) – SAMT alle øverste kanter – også på sidste side. De skal nemlig støde op mod den øverste række.

Det gør du så ved alle resterende rækker, og så er de klar til at blive klistret sammen.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Arkene er sat op således at de streget du har klippet efter skal være lige over hinanden. Der er ligeledes kvarte cirkler i hvert hjørne. Når 4 stykker papir er samlet om et hjørne, skal de danne en cirkel. Og som prikken over i’et, er der også et net, der er lidt skævt, så du kan få siderne til at passe helt sammen.

Ingen fejlmarginer her. ;)

Det er vigtigt at det passer ordenligt sammen, ellers kan det have konsekvenser, når du skal til at bruge mønstret. Så der er sørget godt og grundigt for at det skal være så nemt som muligt at samle siderne præcist.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Når siderne er klippet, begynder du at klistre siderne sammen i rækker. Så alle øverste ark bliver til en række. Næste række klistret sammen, og så fremdeles.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Så har du et antal rækker, der er klar til at blive klistret sammen til et kæmpe mønster! :D

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Det gør du så. Og her er alle cirklerne og stregerne også til stor hjælp. Følg dem, og intet vil gå galt.

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu Mønster

Så har du et færdigt mønsterark, som du kan klippe ud af, eller tegne over med mønsterpapir.

Jeg vil anbefale det sidste, for så har du alle størrelser ved hånden, hvis der skulle være nogen du kendte, der gerne ville have at du syet et eksemplar til hende eller ham. ;)

Hvordan printer og samler du dit nye Sy Nu MønsterSå sværere var det ikke.

Det kan godt være et stort skridt at tage – det med at købe et PDF mønster – hvis man er vant til papirsmønstre. Fordi der er lidt ekstra arbejde i det. Men på den anden side så er der virkelig mange gode mønstre derude, lavet af selvstændige designere, kun tilgængelige som PDF’er.

Og det er ikke mere end ca 10-20 minutters ekstra arbejde ved at klippe og klistre. ;)

Så har jeg bare at sige:

Rigtig god fornøjelse med dit mønster, eller mønstre.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en mail – kontakt oplysningerne er på “Om Sy Nu“-siden. :)

<3 Parnuuna

 

Pin It on Pinterest

Share This