Menu

Hvordan syer jeg en gylp i et par bukser?

Hvordan syer man gylp i et par bukser syvejledning

 

Har du holdt dig fra at sy bukser med gylp, fordi det virkede for besværligt? Det behøver det ikke at være mere, thi her er en let syvejledning på hvordan man kan gøre det. Der er fler måder at sy en gylp på – men dette er måden, jeg oftest gør det på, da det giver et pænt resultat, og det er nogenlunde let at sy.

Den er lavet udfra Banda Bukser Mønstret.

Banda Bukser Symønster

Denne metode kaldes også en amerikansk lynlås.

Teksten står under hvert billede. Så hver tekst passer til billedet over teksten (jeg synes nogle gange det kan være svært at bedømme, hvilket billede man skal kigge på, når man læser en billed-vejledning som denne – så derfor den lille forklaring ;) ).

Hvordan syer jeg en gylp i et par bukser syvejledning

Her er der gjort klar til gylp-syning. De to bukse forstykker, samt en lynlås er gjort klar.

Start ud med at forstørke selve gylp delene med vlieseline. Det er en generel regel, når du vil sy lynlås i, at forstærke med vlieseline, da der kommer en del press på med tiden. :)

Midt for skal markeres, enten med ri-tråd eller kridt. Hele vejen op og ned.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Sy i skridtrundingen. Ca 2-3 cm fra den inderste sidesøms-kant og indtil gylpens slutning.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Stryg nu højre forstykkes gylp (når du forestiller dig at du har dem på) ved midt for linjen – dette bliver til en dame-lukning, der skal lynes op og ned med venstre hånd. Du kan gøre det omvendt, hvis du vil have åbningen den anden vej.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Hvis du har lommer i bukserne (som der er i Banda Bukserne), så klip lommefoeret ned således: Ved venstre forstykke klippes ca 2-3 cm af, da denne del skal foldes midt på gylp-delen (den sore tråd er bare en midt for markering – den er ikke syet fast på noget).

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Ved højre forstykke klippes helt henne ved midt for linjen. Det skal bare klippes helt af.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Fold nu venstre gylp-del således at den rå kant følger ca midt for linjen – som vist på billedet herover. Stryg, så den bliver liggende.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Nu kommer midt for markeringen til sin ret, da vi skal til at gå ud fra den. ;) Vend forbuksen om, så du ser den fra retsiden af. Find din lynlås frem.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Læg nu lynlåsen på venstre forstykke. Med forsiden nedad, og tænderne lige ovenpå midt for linjen. Lynlåsens øverste tænder skal stoppe 1-1,2 cm fra toppen (den rå kant), da der som oftest skal syes enten en linning eller belægning på her.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Nål lynlåsen fast på venstre side, som vist herover.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Sy nu lynlåsen fast på venstre forbuks. Sy midt på lynlåsens bånd. Brug med fordel en lynlås trykfod, så tænderne ikke er i vejen, når du syer.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Sy fra bunden  og hele vejen op til toppen.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Når du nærmer dig skyderen på lynlåsen, så sæt nålen i stoffet – løft trykfoden, og før skyderen ned, således at du “åbner” lynlåsen. Så undgår du at komme til at sy i en bue udenom.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Når du har syet det – så vend lynlåsen, så den har retsiden opad. Den skal foldes over syningen, du lige har syet.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Lave en stinking ca 1 mm fra den foldede kant – den søm du lige har lavet. På den måde kommer lynlåsen til at blive liggende foldet over sådan.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Igen syer du bare fra bunden af lynlåsen til toppen af lynlåsen. Pas på med at komme alt for tæt på lynlås-tænderne. Vi skal helst undgå at tråden kommer til at være i vejen for skyderen.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Så langt så godt. :)

Så er lynlåsen syet fast på venstre forstykke. Nu skal vi til at sy den fast på højre forstykke.

Læg nu højre forstykke oven på venstre forstykke, så midt for linjerne ligger præcis oven på hinanden.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Nål dem sammen, så tæt på midt for linjen som muligt. Dette sørger for at de bliver liggende sådan mens vi syer – og at det kommer til at være sådan, når vi har syet det færdigt. ;)

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Når du har nålet forstykkerne sammen, så vend forbuksen på vrangen. Her kan du se den gylp-del, der er foldet ind over lynlåsen.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Den skal lige foldes væk, mens vi syer lynlåsen på højre forstykke. Ellers er der en chance for at vi kommer til at sy en stikning ned i den, og så er idéen med lynlåsen lidt gået af.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Så vi folder den lige væk, og sætter et par nåle i. Blot lige for at holde den væk fra lynlåsen.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Så vender vi tilbage til retsiden. Her skal vi have vurderet, hvor vi vil sy henne. Så vidt som muligt vil vi gerne have syet en stikning, der går parallelt med midt for linien. Samtidig med at vi får fat i lynlåsen på vrangsiden. Så vi nåler (fra retsiden af) en retningslinie for vores syning.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Og tjekker lige på bagsiden, om nu lynlåsen er med. Det er den i dette tilfælde – juhuu! :)

TIP: Hvis du gerne vil være helt sikker på at du får en 100% lige stikning (da den kan ses fra forsiden af), kan du med fordel ri forstykke og lynlås sammen i hånden, inden du syer på maskine.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Lav nu en stikning fra toppen af buksen, og ned til gylpens slutning, parallelt med midt for linjen – jeg plejer at stoppe ca ud for lynlåsens sidste tænder. Hav det evt. markeret med en knappenål.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Næsten færdig – Vi mangler lige den sidste stikning, for at få gylpens bund på plads.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Vi skal lige en tur om på vrangsiden igen. Fjern nu knappenålene fra gylp-delen, som du foldede væk, før du syede lige før. Fold den tilbage på dens plads, så den dækker over lynlåsen på bagsiden her.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Vi skal have syet bunden af denne flap fast på forstykket, så den netop ikke flapper. ;)

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Stik en knappenål i, så den er igennem forstykke og gylp på bagsiden. Du kan bruge nålen som guide for din stikning, eller ri i hånden først.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Sy nu en stikning, fra slutningen af din forrige stikning, og skråt ned mod midt for – her skal du undgå at stikke i selve tænderne på lynlåsen – det er derfor jeg plejer at stoppe den først stikning ud for de sidste tænder på lynlåsen. Så ved jeg, at jeg undgår dem, når jeg syer skråt ned. Wee!

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Så har du syet en gylp på et par bukser! Tillykke! :D

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Du kan nu fjerne ri-tråden fra midt for-linjerne.

Hvordan syer jeg gylp i et par bukser syvejlening

Og buksen er nu klar til at få linning eller belægning på.

Jeg håber at du kunne bruge denne vejledning. Hvis du synes godt om den, er du mere end velkommen til at at dele den på facebook, twitter, pinterest, tumblr, eller hvad du nu ellers bruger af sociale medier. Hjælp andre med at lære at sy gylp i et par bukser. ;)

Er du interesseret i at få at vide, når der kommer nye vejledninger eller symønstre, så tilmeld sig nyhedsbrevet. Det kan du gøre på toppen af siden, hvis ikke allerede du har gjort det.

Tak fordi du læste med så langt.

Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar, så skriv en kommentar herunder. Det gør mig altid glad at høre fra dig. ;)

<3

Vi er igang med at bygge lidt om på hjemmesiden, så der kan være nogle bemærkelsesværdigheder ind imellem. :) -Parnuuna

>

Pin It on Pinterest