10 ting der er rare at vide som Sybegynder

 

Hvis du læser dette, er du forhåbentlig blevet interesseret i at sy. Fedt! Det er dejligt at høre. Det er en fantastisk hobby at have.

Måske en lille bitte smule dyr engang imellem, men den giver utroligt meget igen, i form af selvtillid, succesoplevelser og blærerettigheder. 😉 Og selvfølgelig et klædeskab fyldt med lækkert yndlingstøj!

Hvis du lige er begyndt, eller gerne vil begynde, er der nogle småting, der kan være rare at vide. Det er en stor verden, og man skal jo starte et sted. Så jeg har her samlet en lidt opstartsinfo til dig.

10 ting der er rare at vide som Sybegynder:

 

 

1. Start i det små – opbyg dit repetoire

   Da jeg begyndte at sy, kastede jeg mig hurtigt over kæmpe projekter, som jeg overhovedet ikke havde overblik over – hvilket gjorde at jeg ikke havde de største succeser. Så jeg vil varmt anbefale at starte i det små, og få gode succesoplevelser med på vejen. På den måde, kan man holde sygejsten ved lige, og stile efter større projekter hen ad vejen. For uanset hvor små projekter du tager fat i, så lærer du.

 

Det kan eventuelt være en god idé at have en sy-klud, som du prøver sømme af på. Altså bare et stykke rest stof, eller et gammelt viskestykke, som du kan lege med, og prøve sting af på. Øv dig i at sy lige.

Gode nybegynder projekter kan være:

– En let bluse (gratis mønster hos mig – SyNu.dk)
– En varmepude (gratis syvejledning her på SyNu.dk)

 

Symaskinen og dens indstillinger

Det er altid rart at vide hvordan en symaskine skal indstilles.Når du skal sy “almindeligt”, er der nogle ret standardiserede indstillinger.

Trådspændingen (overtråd)

Den bestemmer hvor meget 2 spændskiver strammer om tråden. Den er normalt på 5. Der kan man oftest lade den være.
Hvis du syer i meget kraftigt stof eller har en meget tyk eller tynd tråd, kan det være at du skal skrue enten op eller ned på den. Men som udgangspunkt skal den bare være på 5. Så er du godt i gang. Hvis overtråden titter frem nedenunder, skal den strammes lidt, og hvis undertråden titter frem ovenpå, skal den løsnes lidt.

 

 

 

Trådspænding (undertråd)

Denne rører man sjældent ved. Hvis du har et metal spolehus, der skal sættes ind lodret, kan du se (på selve spolehuset) at der er en lille skrue du kan skrue på. Hvis du synes at undertråden er for løs, så kan du stramme den lidt. Eller omvendt, hvis den e for stram, så kan du løsne den lidt. Men som udgangspunkt bør man ikke behøve at gøre noget.
Hvis du har en maskine hvor undertråden lægges vandret ned i maskinen, skulle den også gerne være indstillet fint fra fabrikkens side, så den opfører sig ordentligt. Men hvis du synes at undertråden er for løs eller stram, kan du åbne op (fjerne stingpladen – metal-pladen, der er omkring sy-området), og komme ind til den (som regel) sorte plastik-dims (spolehuset), hvor selve undertråden bliver sat i. Og i siden af den, er der et lille hul ind til en lille skrue, som du kan stramme eller løsne. Men igen – det er som regel ingen nødvendighed at skulle pille ved den. 😉

 

Sting

Ligeud sting: Hvis du har en elektronisk symaskine, har den gerne standard indstillingerne, når du tænder den.
Når du skal sy helt almindeligt ligeud, og sy ting sammen. Altså sømme, der skal holde to stykker stof sammen, så er det godt med en stinglængde på 2,5 mm. Den er hverken for lang eller kort.
Hvis du skal sy synlige stikninger, så er en stinglængde på 3-3,5 mm at foretrække, da det ser pænere ud.

Zigzag: Her er der nærmest frit valg på alle hylder rent stinglængde og stingbredde-mæssigt. Zigzag bliver ofte brugt til at “overlocke” sømrum med. Altså hvor du syer sømrummene sammen helt ude i kanten, så de ikke trevler. Du kan også bruge en decideret overlock-søm til at overlocke med – som for eksempel søm nummer 08 herover på billedet. Det tager bare lidt længere tid. ;P

Stræksømme: Der er flere forskellige stræksømme. Der er zigzag – helt almindelig zigzag, med en stingbredde på 1-1,3 mm er ganske udemærket til at sy strækstof sammen med.
Så er der den, jeg kalder “harry potter-sømmen”, som er den, der er en tættere zigzag (nummer 01 på billedet herover), der kører lidt frem og tilbage mens den zigzagger. Og der er den dobbelte ligeud-sting (nummer 02 herover). Det er en ligeud sting, der kører 2 frem og en tilbage, og på den måde, kan sømmen give sige, når man hiver i stoffet.
Min erfaring er at “harry potter” sømmen er den, der giver sig mest. Så den bruger jeg, når jeg skal sy noget sammen, der skal kunne give sig meget.

 

Basis værktøj til syning

Hvad skal man bruge, når man gerne vil i gang med at sy?

• • Symaskine – Den er skøn at have, hvis du ikke har synderligt lyst til at sy i hånden. Der findes mange mange mange forskellige slags i forskellige prisklasser og med forskellige funktioner. Hvis du endnu ikke har anskaffet dig én, men skal ud at kigge på en, så vil jeg anbefale at ikke spare ALT for meget på den.
    Tag hellere til en autoriseret symaskine forhandler, og få nogle gode råd med på vejen. Nye maskiner på omkring 2000,- er ganske udemærket til begyndere. Der kan du godt forvente at selve maskinen og motoren er i ok kvalitet. Maskiner til billigere penge, er som regel i lidt ringere kvalitet, hvor der måske kan være tendenser til at stingene ikke er helt lige, og motoren ikke kan trække så meget.
    Hvis du ikke vil give så meget, så køb hellere en ældre brugt maskine, men stadig i god kvalitet. Jeg købte min første maskine her i Danmark brugt hos Kjærgaard Symaskiner, da de var i Aalborg, til 1000,- eller lignende. Og den var rigtig god.
    Undlad at købe maskiner til 500,- i supermarkeder, hvis du drømmer om at sy mere i fremtiden. 🙂UNDERTRÅDSSPOLER: Vær opmærksom på at de fleste symaskiner bruger undertrådsspoler, der passer specifikt til dem. Så hvis du vil købe flere undertrådsspoler, så tag endelig en af dine egne med, og hav gerne din symaskines navn og nummer klar. Så er det lettere for ekspedienten at finde den rigtige spole til dig.

 

• • Symaskinenåle: Der findes forskellige slags. Den allermest almindelige er “universal” nålen i en størrelse 80. Det er den, der plejer at sidde i symaskinen, når man køber den. Den kan bruges til de fleste stof med medium tykkelse. Tallet 80 indikerer at nålen 0,8 millimeter i diameter. “Universal” betyder at den kan bruges til mange ting.
    Schmetz er nok det mærke, der bliver brugt mest her i Danmark, og de har en hjemmeside, hvor du kan gå ind og se hvilke slags nåle, der er gode til hvad.
    Link til hjemmesiden: www.schmetzneedels.com
    Det vigtigste at tænke over i starten er nok om du syer i fast stof eller strækstof. Til fast stof skal du bare bruge universalnålen. Til strækstof/jersey er det en god idé at bruge nogle deciderede jerseynåle, da de har en lidt mere rundet spids – de går ned og finder mellemrummene i stoffet, i stedet for bare at stikke igennem dét de kommer i nærheden af.

 

Sakse – Hav en saks, som du kun bruger til stof. Når du skal klippe i stof, er det bedst at den ikke er blevet slidt ujævn af at have klippet i papir, plast eller andet. Sæt eventuelt et lille bånd eller mærke på, hvis du bor sammen med andre, som kunne komme til at bruge din saks. Så kan du have en anden saks til papir m.m.
Jeg har selv haft forskellige sakse, og her findes de også i forskellige prisklasser. Jeg har haft nogle til 40 kr, og nogle til 350 kr. Min erfaring er at de dyre (Kai) holder en smule bedre. Men du kan også bare finde en billig saks til at starte med – gerne lidt stor – og se hvor længe den holder, når du ikke bruger den til andet end stof.
Jeg har også en lille broderisaks eller trådsaks til at ligge ved min symaskine, når jeg syer. Jeg bruger den til at klippe tråde med undervejs. Det er en smagssag om man vil have det.

• • Opsprætter – Det er nok det værktøj, som er mindst elsket til at starte med, fordi den symbolisere at man har syet forkert. Men det ændrer sig med tiden.
    Nogle gange, kan det være en god idé at ri stof sammen, hvis du for eksempel skal sy noget tøj. På den måde kan du lige tjekke om det sidder som det skal, og rette til, for derefter at sy det ordentligt sammen. Der er det rart at have en opsprætter. De bruges også til at åbne knaphuller med. Efterhånden som du kommer til at sy mere, bliver du glad for din opsprætter.
    Der skulle gerne følge en lille en med din symaskine. Men her vil jeg anbefale (hvis du har planer om at sy mere ;P), at du anskaffer dig en med et større og mere behageligt skafte, da de er lettere at arbejde med uden at blive trætte i hænderne.

 

• • Knappenåle: Der findes mange forskellige slags knappenåle. Der findes korte og lange, tynde og tykke, med lille hoved og med stort hoved. Her er det også en smagssag, hvad man kan lide. Jeg kan for eksempel godt lide de lange, tynde med stort hoved.
    Igen (igen) vil jeg anbefale dig at købe dem i en stof forretning, da de er i bedre kvalitet. Hvis du køber nogle, der er lidt anden sorterings-agtige, kan det sagtens være at mange er dem er lidt ujævne og ikke spidse. De kan gå hen og ødelægge dit stof, og det er træls. Så find nogle i god kvalitet.

 

• • Kridt: Der findes også mange forskellige slags kridt, tuscher og blyanter til at tegne op med. De bruges til at tegne sømrum på, når du har nåles et mønster fast på stoffet. Eller til at tegne mønstre på stoffet, hvis du skal brodere et eller andet.
    Det er en smagssag hvad man bedst kan lidt. Hvis jeg må anbefale noget, så vil jeg anbefale en kridt stift blyant, hvor der er flere farver til, og du kan spidse kridtet med en blyantspidser. Vær opmærksom på, om kridtet kan komme af stoffet igen, inden du tegner på retsiden. Nogle stoftyper tager nemmere imod farve end andre.
    Der findes også forsvindingstuscher, der er lidt finere end kridtet. Der er én, de forsvinder af sig selv over lidt tid, og så er der en, der går af ved vand. Super smart til hvis du skal brodere noget.

 

• • Strygejern: Jeg brugte ikke strygejern de første mange år jeg syede. Men NØJ, hvor ser det bare meget bedre ud, når man presser sit projekt undervejs. Så skynd dig at anskaffe et strygejern, hvis ikke allerede du har et. 😉 Pressede sømme ser meget mere færdige og professionelle ud.

 

• • Mønsterpapir: Det fåes i forskellige bredder, tykkelser, længder og farver. De mest almindelige er 90 cm brede og 15-20 meter lange og enten helt hvide eller hvid med tern.
    Hvis du har planer om at tegne mønstre af, fra for eksempel Burda blade eller Alt om Håndarbejde, så er det nemmest med helt hvidt mønsterpapir. Det ternede papir er mere praktisk, hvis du skal tegne et mønster op, der er vist i lille størrelse, som man så skal forstørre.
    Mit favorit mønsterpapir, kan fåes her: http://www.mika-emballage.com/products/detail/55-model–monsterpapir/flypage/113-monsterpapir-70cmx200m-kg-66?sef=hcfp – Det er lidt tykkere end det “almindelige” mønsterpapir.Med disse ovenstående værktøjer kan du komme langt.

 

Køb kvalitet fremfor kvantitet

Når du gerne vil igang med at sy, kan det være nemt at blive fristet af “sy-sæt”  og billige sam-pakker.
Men som jeg allerede har nævnt et par gange – brug hellere et par kroner ekstra, når du køber værktøj og materialer. Det giver en større glæde at arbejde med værktøj, der ikke driller og får tingene til at se godt ud. Og det føles lækrere at arbejde med gode materialer, når man skal sy.

Det er især vigtigt med tråd. Jeg har oplevet mange kunder, da jeg arbejdede i stof2000, der var kede af at deres maskine sprang sting over, og ikke syede ordentligt. Ofte har det været fordi de havde brugt en tråd i dårlig kvalitet. De fnuller mere og sætter sig fast. Amann og Gütermann er gode pålidelige mærker indenfor tråd.
Det samme med symaskinenåle – køb gerne “mærkevarer”, når du køber ind. De ved hvad de laver.
Jeg mener ikke at du skal købe det dyreste, der er – men undlad at købe generiske discountvarer, når det kommer til værktøjer og tråd. 🙂

 

Behandling af stof inden du syer

Når du har fundet et projekt du gerne vil sy, og har fundet det perfekte stof til, er det en god idé at behandle stoffet først.
Min personlige tommelfingerregel er, at jeg vasker stoffet (og eventuelt tumler det), som om det var et færdigt stykke tøj. Fordi, så er det for det første rent – jeg har fjernet alt muligt, der har været fra fabrikken af – og for det andet er det krympet dét det skulle.
Især naturvarer krymper, så sørg for at have købt nok. Du kan eventuelt spørge din stofforhandler hvor meget det krymper, inden de klipper af til dig – og så iberegn de ekstra centimeter, så du har nok til dit projekt.
Vask, eventuelt tuml og stryg dit stof inden du syer, hvis det er naturvarer. Hvis det ikke skal vaskes, eller hvis det ikke kan vaskes, så damp det igennem med et dampstrygejern. Fugten og varmen får fibrene i stoffet til at “sætte sig”.
Hvis stoffet trevler meget, kan det være en god idé at zigzagge enderne inden vask. Hvis der er print på stoffet kan det være en god idé at sy stoffet sammen ret mod ret, så den pæne side bliver “pakket ind”. Jeg gør det personligt ikke (af ren og skær dovenskab), men jeg hører, at der er flere der gør det, fordi det får stoffet til at holde farven bedre.
Så i bund og grund behandl stoffet, som var det et færdigt projekt. Så ved du at det kan tåle det, når du er færdig.

 

Ret og Vrang

På mønstret stof og printet stof kan det været let at se hvad der er ret og vrang.
Retsiden er den side man gerne vil se på, på det færdige projekt, og vrangsiden er bagsiden.
Når man tegner sømrum og klipper ud, gør man det som regel fra vrangsiden af.
På ensfarvet stof, kan det nogle gange være svært at se. Hvis siderne virker fuldstændig ens, kan du selv vælge hvilken side, der skal være ret. Her vil jeg anbefale dig at være konsekvent, da der kan forekomme en lille bitte farveforskel, når du syer stykkerne sammen, hvis du har syet to stykker sammen, hvor den ene er retsiden og den anden er vrangsiden.
Ofte kan man tjekke hullerne i ægkanten (det er siderne af stoffet, der er lidt tykkere vævet). Under produktionen bliver rullet i maskinerne, og der rulles de som regel med retsiden udad, således at hullerne bliver “prikket op” på retsiden. Så når du ser eller mærker efter i ægkanten, så er retsiden, der hvor hullerne buler ud.

 

Trådretning

Trådretningen ligger som regel parallelt med ægkanten – altså langs med stoffet.
Trådretningen bruges, når du skal lægge mønsterdele på stoffet. På mønsterdelene er de indikeret med en lodret streg med en pil i enden eller begge ender. Denne streg skal ligge parallelt med ægkanten af stoffet. Det er vigtigt at være opmærksom på, når du skal sy tøj, da det færdige tøj ellers kan komme til at dreje uhensigtsmæssigt på kroppen, hvis stykkerne er klippet tilfældigt. Vævet stof giver sig nemlig på skrå, og kan derfor hive og dreje, når man syer skrå ting sammen.

 

Symønstre

Når du skal sy tøj eller andre projekter bruger vi ofte symønstre. Disse findes i symagasiner eller som enkeltmønstre, der kan købes i stofforretninger. Du kan efterhånden også finde rigtig mange digitale symønstre (som her på SyNu.dk), lavet af selvstændige designere (også kaldet Indie Designers), som kan printes hjemme hos dig selv.
Tilfælles for de fleste er, at der ofte kommer flere størrelser med, når du køber et symønster. Så skal du finde den størrelse, der umiddelbart passer dig bedst. Hvis du er flere størrelser, kan de rettes lidt til, ved at lege lidt med linjerne. Gå efter dit brystmål ved overdele og kjoler (dit bredeste sted). Og hoftemål ved nederdele og bukser. Ret lidt til efter behov. – det må man gerne. 😉
Når du har fundet dit mønster er det en god idé at tegne det op på mønsterpapir i stedet for at klippe det ud. Så har du stadig alle dele til en anden gang.
Når mønsterdelene skal på stoffet, så husk at markere alle samlemærkerne, og vær opmærksom på, hvilke stykker der skal syes sammen. Når du husker samlemærkerne, er det SÅ meget nemmere at sy sammen. 🙂

 

Indlægsstof/Vlieseline

Indlægsstof, også kaldet vlieseline er noget man bruger, når der er noget der skal stives af eller stabiliseres. Der findes mange forskellige slags, der bruges til mange forskellige ting. De mest alment anvendte er en tynd vlieseline til stabilisering bag knapper og knaphuller, lynlåse og andre steder, hvor stoffet vil kunne opleve mere stress.
Der er også en lidt stivere vlieseline, der er god til skjortekraver eller andre ting, der gerne må være lidt stivere.
Der findes vlieseline til jersey.
Der findes ulddug til jakker og frakker.
Der findes volumenvlies til ting, der gerne må være lidt bløde i det.
Altså, der er mange mange forskellige slags – men som begynder er de mest anvendte den tynde vlies (til diverse stabiliserings-opgaver) og en let stiv vlies til for eksempel skjortekraver.
Der findes vlieseline med og uden lim og i mørk og lys. Og de mest almindelige er med lim (på den ene side). Det kan mærkes, da limen som regel er små knopper, der smelter, når de bliver strøget på.

Når du skal stryge vlieseline på, skal dit strygejern være sat til den varme, som dit stof kan tåle. Læg stoffet med vrangsiden opad, og vlieselinen med limen nedad (på stoffet). Læg eventuelt et presseklæde (køkkenrulle, viskestykke, lille stykke bomuldsstof) ovenpå. Og pres med dit strygejern ét sted uden at glide rundt med det. Tæl til 8-16, løft strygejernet, og pres et andet sted. Undgå at glide rundt med strygejernet, da det kan komme til at rykke på vlieselinen eller stoffet, så det bliver strøget skævt på. Lad det så køle lidt af inden du arbejder videre med det.

Det er rart at have lidt forskelligt liggende, så man kan vurdere hvilken slags man skal bruge til de enkelte projekter. Det kan også være en god idé at lave en presseprøve, inden du vælger hvilken du vil bruge, så du kan se og føle om det opfører sig som det skal.

Som tommelfingerregel skal der stryges vlieseline de steder, hvor der kommer stress. For eksempel ved lynlåse, knapper og knaphuller og snørehuller. Og ligeledes skal der som regel vlieseline på belægninger.

 

Presning

Uuuh – det er et vigtigt element, når du vil have et flot finish!
Som nævnt brugte jeg ikke strygejern i mange år, men da jeg fandt ud af hvor pænt det blev, og hvor meget lettere ting blev, når jeg pressede mit projekt løbende, er jeg aldrig holdt op.
Sømme, der ikke overlockes sammen, kan med fordel presses til hver sin side i sømrummet. På den måde får du en flot flad søm, der ser færdig og professionel ud. Hvis sømrummet er overlocket eller zigzagget sammen, kan du stryge dem til en side, og få en flot søm.
Lodrette indsnit skal som regel stryges ind mod midten – dvs. på forstykket skal de stryges mod midt for, og på bagstykket skal de stryges mod midt bag.
Vandrette indsnit eller sømme skal (som regel) stryges opad, for at undgå at der kommer en “støvhylde”.
Dette er retningslinjer, og du kan i teorien gøre lige hvad du har lyst til, men det her er bare, hvad jeg har lært på skrædderskole. 😉

 

Har du andre gode råd eller ting, der er rare at vide, er du velkommen til at tilføje dem i kommentarfeltet herunder. 🙂

 

Har du lyst til at lære mere om syning, mønsterdesign, konstruktion, kreativitet m.m., og være en del af et hyggeligt og lærerigt fællesskab? Kig forbi All Inclusive siden, og læs mere – se om det er noget for dig. <3

 

Tak fordi du læste med.

Del gerne, hvis du har lyst.

<3