okay – det er lidt af en overskrift, hva’. 😉
Det er nok ikke alle, der ikke får syet det de vil. MEN der er helt sikkert nogen, måske dig, der kan nikke genkendende til noget af det her… Jeg kan i hvert fald. 😛
Der var et skab, fyld til randen med de dejligste tekstiler. Tekstiler, der kom fra næsten alle verdenhjørner, i alle tænkelige kvaliteter. Når man åbnede skabslågen, kunne man næsten ikke andet end at røre ved dem og tage dem ud. Vikle dem rundt om sig og drømme om de flotte kreationer man kunne skabe ud fra dem.
Et enkelt stykke stof fangede hendes blik, og alt andet blev gråt. Hun fiskede det frem med forsigtige hænder, da hun havde på fornemmelsen at det var en fin og skrøbelig skat, der kunne forsvinde, hvis man gjorde de forkerte bevægelser, eller kom til at tænke på noget andet. Hun foldede det ud, og stillede sig foran spejlet, og kunne se den flotteste marineblå kjole for sig, da hun holdt stoffet oppe foran sig. En flot v-udskæring, måske med reverskrave. Guldknapper, og en overskæring ved taljen med tittekanter. 3/4 ærmer med manchetter og tittekanter. Nøj, hvor var den flot.
Hun kiggede godt og længe på spejlet, og kjolen blev flottere og flottere.
Virkeligheden kom tilbage…
“Jeg har ikke rigtig prøvet at sy en reverskrave før. Heller ikke tittekanter… Eller manchetter, for den sags skyld…”
Modet forsvandt, og kjolen – den flotteste kjole nogensinde – kom tilbage i skabet til en anden god gang.
“….når jeg er blevet bedre”
Kender du det?
Det er måske en lidt udpenslet og meget romantiseret udgave, men jeg er nok ikke den eneste der har kendt til dette problem.
– At man mangler erfaringen i de forskellige teknikker, før at et projekt kan blive til noget.
Der er nok kun én løsning… det er at lære det, du mangler at lære. Og selvfølgelig er det lettere sagt end gjort, thi konstruktion, tilretning og syning tager lang tid. For ikke at tale om alle de “rigtige” måder at gøre tingene på.
Og lur mig, om ikke du bare gerne vil kunne det hele nu! Sådan har jeg det ind imellem. Især da jeg startede med at sy. Nøjjj, hvor gik det bare ALT for langsomt nogle gange.
Mindset
Jeg er dog nået til et punkt, hvor jeg ikke er så usikker længere, og jeg kunne godt tænke mig at dele min følelse med dig, så du måske kunne få gavn af det. Jeg kan kun håbe. 🙂
En stor fordel er, at jeg har gået i skole, og har lært en hulens masse, fordi jeg har fået lov til at fordybe mig flere timer hver dag.
Sådan er det dog ikke helt længere, da jeg bruger meget tid foran computeren og arbejder. MEN! Dét jeg gerne vil ind på er:
[Tweet “Du kan lære lige præcis dét du gerne vil lære, NÅR du tager dig tid til det.”]
Det handler om at du tager en beslutning om at NU skal det være, med den flotte kjole med alle de finde detaljer på. Beslut dig for at du vil lave den. Og den skal være færdig om 2 uger. Og du har mulighed for at bruge 2-4 timer hver aften på den… (nu forestiller jeg mig bare lige dit liv, her ;P). Måske 4-5 dage om ugen, når man iberegner aftener, hvor du bare vil slappe af i sofaen.
– Hvilke detaljer skal der til, som jeg ikke kan finde ud af? Sæt 1-3 timer af til hvert “problem”, og lav en prøve i noget lagenlærred.
Søg google omkring “hvordan man syer….” eller “hvordan man konstruerer….”
Fokuser på den enkelte opgave, velvidende at du er ved at forbedre dig selv. Du er ved at lære en teknik, du vil kunne bruge mange gange fremover, og som du vil glæde dig over at kunne, når du skal til at sy andre projekter.
Hvis vi siger der er 3 ting, du ikke havde prøvet før – planlæg hvornår du har tid til at lære dem. Prøv at gætte dig frem til hvor lang tid det vil tage at lære én af tingene. Lad os for nemhedens skyld bare sige én aften á 1-3 timer her.
- Tittekanter – 1 aften (ca 1 time – 2 timer) skal lige finde en tutorial på nettet (her for eksempel), finde et stykke prøvestof, og en tittekant.
- Reverskrave – 3-4 timer. Skal lige finde et mønster på en reverskrave – måske har du det allerede i dit drømmekjolemønster. Du skal finde prøvestof og vlieseline. Du skal nok også finde dit strygejern frem. Det kan også være du kan google dig til nogle fifs…
- Manchetter – 2-3 timer. Det var en helt speciel form for manchet du gerne vil have. Måske er der mønster på dem – eller også skal du lige google dig til dem. Du skal finde noget stof, vlieseline, eventuelle tittekanter (nu har du jo prøvet det, og vil gerne se om ikke det bliver super fedt på manchetterne også), og en knap.
6-9 timer på at øve dig i nogle teknikker….
Jeg siger det lige én gang mere, fordi jeg ved det måske lyder af meget, at bruge 6-9 timer bare på prøver…..
Mindset!
Når de 6-9 timer er gået, er du blevet bedre til sy. Og endnu en ting er, at du nu har 3 prøver, som du kan gemme, og ALTID vende tilbage til, hvis du lige har glemt hvordan du gjorde.
Så nu har du brugt 3 ud af 14 dage på at blive bedre til noget, og kan nu koncentrere dig om at lave kjolen, med en sikkerhed om at du virkelig kan det du skal kunne for at den bliver vellykket.
Tiden går alligevel, og hvis du bruger den på at lave prøver ind imellem, kan du efterhånden bygge et helt arsenal af prøver, som du kan vende tilbage til, hvis der er noget du glemmer.
Det var bare ét eksempel på, hvorfor man ikke får syet det man gerne vil. Her er endnu ét…
“Der er så mange ting jeg gerne vil lave….”
Og du har måske også rigtig meget stof at vælge imellem. Lige præcis dén problemstilling står jeg selv i som oftest.
Hjernen er fyldt med gode idéer, og lageret er fyldt med gode materialer, der er lige til at hive frem og bruge.
Nogle gange er der bare FOR mange muligheder, og så kan man bruge en hel aften (måske en hel dag) på at kigge sine finde stoffer igennem, og ende med at give op, fordi det foregår nogenlunde sådan her….
“Waaauw, det havde jeg glemt jeg havde købt. Jeg kan bruge det til en fin bluse med de der knapper jeg havde i den der æske. Jaaaaa! Men det var ikke lige det jeg ville igang med nu…” Fordi at jeg havde en idé om noget andet, da jeg begyndte at kigge stofferne igennem, uden at vide hvad helt konkret.
“Øøøøjjjj, jeg elsker også bare det her stof. Det ville jeg gerne have lavet en frakke af, men det er måske ikke helt årstiden til det, og jeg har heller ikke fundet det rigtige foer endnu, så det må lige vente lidt.”
“Nøjjj, DÉT her skal blive til en fin aftenkjole! Med den blondekant jeg købte forleden, og…. “, begynder at rode i bunken efter noget stof der passer til. “….DÉT her…. eller….”, roder videre.
Men det var heller ikke lige det projekt, du skulle igang med idag….
Og hvis nu jeg bare lige stopper med historien dér, så kan du måske nikke genkendende til den?
Det er SÅ skønt, synes jeg i hvert fald, at kunne kigge sit lager igennem, og bekræfte sig selv i at man har fundet nogle dejlige materialer.
Men det er endnu skønnere, rent faktisk at få brugt dem, til noget man bliver glad for.
En af de metoder jeg har brugt til at komme ud af netop denne situation er, at jeg har sat tid af til at kigge mit lager igennem, og fundet nogle materialer, der kunne bruges til bestemte projekter. Lagt materialerne til det enkelte projekt for sig, eventuelt i en lille plastikkasse fra ikea, lagt det mønster ved (eller tegning, hvis jeg selv skal til at konstruerer), og bestemt mig for hvilket prioritering det har.
Lav maks 3 af disse kasser, og beslut dig for i hvilken rækkefølge du vil lave dem, og forpligt dig selv til at lave #1 færdig, før du går igang med #2, og #2 før du går igang med #3.
Ofte vil der spontant være andre projekter du hellere vil lave, men hvis du har forpligtet dig til at lave #1, så vælg at lave #1 først. På den måde bliver du færdig med et projekt, og kan gå videre til et andet uden at du ender med for mange hængepartier.
Jeg kender med mig selv, at jeg er rigtig god til at starte spontane projekter op, når lysten kommer over mig, men hvis det er større projekter, der tager mere end en dag, er der en chance for at jeg ikke får dem lavet til ende, hvis ikke jeg forpligter mig selv til det. Og på den måde er jeg endt med lidt for mange halvfærdige projekter.
Lad os få et sidste eksempel med, inden dette blogindlæg bliver for langt….
Når usikkerheden banker på….
Bladre, bladre, bladre…. “wauw, den kjole er bare så flot, den vil jeg helt sikkert selv kunne sy.” bladre, bladre.. “Suk, og den bluse – perfekt til når jeg skal til Mallorca til sommer.” Bladre, bladre…. “åh, den kjole…”
Lukker for modemagasinet, kigger ud i luften.
“Hvis bare jeg havde deres krop, så ville det være nemmere, for jeg ved ikke om det snit vil passe mig…”
Personligt kender jeg ganske udemærket til drømmen om den idéelle krop, som den bliver præsenteret i modebladene. Den har voldt mig mange pinsler i mine unge dage, og det har slet ikke været godt for mit selv-billede.
Jeg har været så forelsket i stile, jeg vidste, der bare ikke passede til mig. Jeg ønskede så meget at jeg havde en “drengekrop”, slank, med få former, så jeg kunne gå i den stil man kaldte “herion chic“.
MEN, jeg har altid været lidt buttet. Så jeg kunne ikke efterligne den stil med succes, da det netop krævede denne drengekrop.
Mindset: Accepter
Jeg har nu accepteret at jeg ser ud som jeg gør, og forsøger at klæde mig derefter. Jeg har former, og jeg har deller. Jeg leder efter snit, der passer til mig, som jeg kan føle mig tilpas i.
Når jeg leder efter inspiration til nye klæder, søger jeg efter inspiration hos “rigtige” mennesker. Følger folk på pinterest, instagram og facebook, der passer til dét jeg synes er flot, og passer til min størrelse. Jeg leder efter detaljer på nettet, som jeg føler jeg kan bruge til mine projekter. På den måde bliver jeg mere “bombarderet” med stile, der passer bedre til mig, end dem der er kurateret i modebladene. Jeg opsøger aktivt noget, der vil passe til mig, fremfor at passivt følge med i hvad modebladene fortæller mig der er trends.
Dermed ikke sagt at jeg ikke kigger i modeblade. Jeg kan godt lide at kigge i modeblade, men jeg er ikke længere så påvirket af hvad de forsøger at fortælle mig at jeg skal gå i, fordi jeg er blevet mere selvsikker omkring hvad jeg godt kan lide at gå i.
Jeg ved godt at det kan tage tid – for det har det gjort ved mig – at ændre sit syn på sin stil, og acceptere at der er noget der passer én bedre end andet, og det måske ikke lige var det man håbede på. Men jeg mener det er vejen frem.
Her har jeg ikke en umiddelbar løsning, men jeg kan varmt anbefale at du kigger dig selv i spejlet, godt og længe, og finder frem til de ting, du godt kan lide ved dig selv. Derfra forsøge at finde snit, der vil fremhæve disse ting. Der findes mange skrivelser på nettet om hvad der kan passe til forskellige former, så der er mulighed for at finde inspiration og hjælp. For eksempel har Signe fra Skaberlyst.dk lavet et blog indlæg og en video omkring kropstyper: http://skaberlyst.dk/kropstyper/.
Vi er alle så forskellige som dagen er lang, og jeg synes kun det er en god ting. Og som skrædder eller syer(ske), er det en gave at kunne fremhæve vores forskelligheder, og personligheder, ved at skabe tøj efter egen smag.
Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvad DU synes er rart at have på og hvad DU synes ser flot ud på DIG, når du kigger dig i spejlet.
Har du andre grunde til at du ikke får syet det du gerne vil, så skriv endelig i kommentarfeltet. Eller hvis du har nogle tips og tricks til hvordan man kan komme videre, når man er gået i stå. Jeg vil gerne høre din mening. 🙂
Og du er selvfølgelig også velkommen til at dele dette blogindlæg, hvis du mener der er nogen, der kunne finde det interessant.
<3 Parnuuna