Stof Kasse Syvejledning

Stof kasse syvejledning med moenster

 

Kender du det at man har en masse masse småting, der ligger rundt omkring?

Smykker, sminke, elektronik, dimser, med mere.

Det kender jeg i hvert fald. Og jeg kan godt lide at de ligger i noget, der bare er tilnærmelsesvist pænt.

Så vi introducerer, trommehvirvel….:

 

Stofkassen

 

Weee! En fin kasse, man selv kan lave, i lige præcis det stof man kan lide. 🙂

Jeg har lavet den for mange år siden, og havde også en syvejledning på min gamle hjemmeside, men jeg havde kun billeder med et kæmpe (gammelt) logo på, så jeg så lige mit snit til at lave en ny. Hihi.

 

Jeg har lavet et mønster, der fylder 2 a4 sider, som du kan hente herunder:

Link til Download: Stof Kasse Mønster PDF

 

 

Herunder er der en lille billedserie, hvor jeg viser hvordan du kan sy denne fine og praktiske kasse.

 

Hvad du skal bruge:

  • 30 cm stof til yderdelen
  • 30 cm stof til foeret
  • 30 cm kraftig vlieseline

Derudover noget matchende sytråd og dit sædvanlige sy-grej.

 

Mønsterdelene (der er printet og klippet ud), nåles på stoffet. Der skal være 2 af hver mønsterdel af alle slags stof.

 

Her kan du se hvor de er klippet ud. 🙂

 

Her er vlieselinen strøget på det stof jeg vil have yderst.

Du kan også stryge vlieseline på foeret, hvis du synes det virker for tyndt.

 

Lad os starte med yderstoffet. Sy nu en smal del med en bred del – fra toppen og ned til spidsen, ret mod ret. Her er de nålet sammen.

 

Og her er de syet sammen.

Jeg har tilladt mig at sy foer delene sammen på fuldstændig samme måde her også. En smal + en bred, fra top til spids.

 

Klip noget af sømrummene ned, hvor der er en spids, så det ikke ligger og får kassen til at se krøllet ud.

 

Nål nu de 2 sammensyede dele sammen, ret mod ret. Således at en smal del syes sammen med en bred og omvendt. Det skulle gerne passe ret præcist sammen.

 

Nede i bunden, ved spidserne skal sømmene ramme hinanden 1 cm inde fra sømrummet – således at alle syninger mødes i en spids i bunden.

 

Således ser det ud, når det er syet sammen. Ganske yndigt. 🙂

 

Den kraftige vlieseline gør at den kan stå af sig selv, uden at den falder sammen.

Vi skulle gerne have syet foeret på fuldstændig sammen måde…

 

Så vi kan sy yder og foer sammen. Vend yderdelen med retsiden udad, og foeret med retsiden indad. Læg yderdelen ind i foeret, så de ligger ret mod ret,

 

Her er et billede tættere på. 😀

 

Nål nu kanterne sammen foroven, og sørg for at sømme ligger oven i hinanden. Jeg har valgt at sprede sømrummene til hver sin side hele vejen rundt.

Sy nu hele vejen rundt, men efterlad et hul på ca 7-10 cm på en af siderne.

 

Her kan du se mit efterladte hul. 😀

Vend nu retsiden ud igennem hullet, og prop foeret ned i kassen, så ydersiden er yderst.

 

Pres kanten, så den er fin og flad. Pres ligeledes sømrummet ind, hvor hullet er, så det er lige til at lukke.

 

Nål hullet sammen, så det lukkes. Jeg har brugt rigtig mange nåle her, fordi hørstoffet er mega levende i forhold til mit polyester-yderstof. 🙂

 

Sy en stikning hele vejet rundt i kassen, hvor du så også lukker hullet.

 

Et voilá! 😀 Et styks kasse, lavet på ganske kort tid.

 

Det er en let ting at lave, og den kan bruges til mange forskellige ting.

Det er også en super nem og hurtig gave, hvis man skal ud ad døren inden længe, og lige mangler en lille gave. 🙂 Jeg har givet flere kasser væk som små gaver. Og det fede er, at de rent faktisk bliver brugt.

 

Hvis du syer sådan en kasse, så er du meget velkommen til at komme forbi facebook for sy nu, og dele dit resultat. 😀 Det vil gøre mig glad.

 

Du er også meget velkommen til at dele denne syvejledning med dine venner, hvis du kunne lide den.

<3 Parnuuna

0 Responses

  1. Hvis jeg ønsker at lave en stofkasse som er lidt større eller mindre end dit mønster, kan jeg så bare øge eller mindsket mønstret med f.eks 2 cm hele vejen rundt?

    1. Min hjerne prøver at forestille sig det – i teorien synes jeg godt det kan lade sig gøre. Du skal blot være opmærksom på at siderne og siderne på trekanterne passer sammen, da de skal syes sammen. Det er det vigtigste.
      Uh, jeg håber det er et okay svar – selvom det ikke er et endegyldigt svar. 😀 God fornøjelse.
      /Parnuuna

  2. Jeg prøver! Jeg skal nok fortælle om teorien passer med praksis i forhold til længden på div. sider./Anne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.