Find din kropstype – 2. del

kropstype

Dette er anden del af “find din kropstype”-blogserien, bygget delvist på bogen af Trinny og Susannah, Body Shape Bible (Body Shape Bible, Trinny Woodall & Susannah Constantine, Borgen, 2008).

 

Kræmmerhus, slikkepind og vinglas

 

De 3 kropstyper i dette indlæg er: Kræmmerhus, slikkepind og vinglas. De ligner hinanden ved at tyngden befinder sig i overkroppen, med et andet udtryk er de “top-heavy”. Man kan groft set anskue silhuetten, ved at tegne en spids trekant, som vender spidsen nedad. Men der er markante forskelle på disse 3 typer, især hvad angår brystmål.

 

De kan hver især beskrives med følgende kendetegn:

 

Kræmmerhus: Brede skuldre, små bryster, ingen talje, smalle hofter, lange slanke ben.

kropsformer kropstyper kræmmerhus

Photo by Dakota Corbin on Unsplash

 

Vinglas: Brede skuldre, store bryster, ingen talje, smalle hofter, lange ben.

kropsformer kropstype vinglas

Photo by Serge Esteve on Unsplash

 

Slikkepind: Store bryster, næsten ingen talje, smalle hofter, lange ben.

kropsformer kropstype slikkepind

Photo by Ari Sherbill on Unsplash

 

Det er værd at notere at hvis man er top-heavy kan det både være fordi man har store bryster, brede skuldre, eller en kombination af disse. Slanke hofter og ben, proportionelt set, gør sig gældende for alle tre typer. 

 

 

Do’s and Don’ts

Kan man placere sig selv i formen på een af disse tre kropstyper, følger herunder tips til hvilke snit og designs der fungerer godt og hvilke der ikke gør. Fremhævet med farve er de designs som du kan finde her hos Sy Nu som pdf-mønstre. 

 

Kræmmerhus

Do’s: Asymmetriske snit i toppe og kjoler- gerne med draperinger. Nederdel med svaj f eks klokkesnit. Nederdel med masser af vidde. Cigaretbukser. Skinny jeans. Lommer på siden af hofterne. Sko med spinkle hæle. Designs med raglanærmer hvor ærmerne er i et mørkere stof end stoffet på kroppen.

Don’ts: Kjoler og toppe helt uden ærmer. Flagrende formløse kjoler. Skulderpuder. Meget dybe halsudskæringer.

 

Vinglas

Do’s: Dybe halsudskæringer gerne med v-hals (evt med en stroptop i kontrastfarve indenunder som dækker kavalergangen). Jeans som er let lavtaljede. Nederdele med svaj. Enkeltradede taljerede frakker og jakker med lommer på siden af hofterne.

Don’ts: Smalle bælter. Bådformede eller andre meget brede halsudskæringer. Store striktrøjer i en tyk kvalitet. Lige op og ned-kjoler. Bukser med meget brede ben. Dobbeltradede jakker/frakker.

 

Slikkepind

Do’s: Bukser med vide ben. Nederdel med svaj. Jerseynederdel med drapering eller lignende detalje ved hoften. Bluse med bred hjerteformet eller u-formet halsudskæring. Dobbeltradede jakker og frakker hvor knapperne sidder under brystet. Jerseykjoler med draperinger, snoninger og knuder. Bikini med halterneck og hipsters.

Don’ts: Rullekraver. Oversize overdele/tykke sweatre. Højtaljede bukser. Kjoler der går lige-op-og-ned. Bolerojakker. Kraftige halskæder der fylder meget.

 

Husk på at alle disse do’s and don’ts er forslag og retningslinier, ikke rigide dogmeregler. Prøv tipsene af og se hvad der virker for dig.

 

Under alle omstændigheder skal du selvfølgelig have lige præcis det tøj på, du synes om, og blæse på normer, tips og hvad andre siger. Din krop, du bestemmer! <3 

 

 

At ligne en million

Ud over at Body Shape Bible beskriver de 12 typer og giver gode råd til hver af dem, gør den også brug af eksempler på kendte kvinders kropstyper, og analyserer hvornår et outfit virkelig klæder kvinden og hvornår det bestemt ikke gør.

Dette er interessant fordi det giver kvinder muligheden for at spejle sig i en anden kvinde med samme kropstype, som på mange af billederne er stylet til at ligne en million til store prisuddelinger og premierer.

Alle 12 kropstyper er repræsenterede med eksempelvis Kim Cattrall (selvsikre Samantha Jones i Sex and the City) som “mursten”, Angelina Jolie som “slikkepind”, tennislegenden Serena Williams som “cello”, og “vasen” bliver i bogen “spillet” af Kate Winslet.

En type som kræmmerhuset kan nemt se ud til at være en ranglet drengepige-krop, men selveste Kronprinsesse Mary er, efter mine bedste analyseevner at dømme, et kræmmerhus, og hun klæder sig om nogen på en måde der virkelig udstråler elegance og kvindelighed.

Eksemplerne viser, at ens kropstype i sig selv ikke afgører, om man ligner en million, eller noget der er knap så heldigt. Det handler om grundigt at analysere kroppens form, finde ud af hvad der fungerer, og så bruge de spidsfindige tricks og tips som giver kurver og former, de steder hvor man gerne vil have dem. Når kendte mennesker ser virkelig godt ud handler det nemlig ofte om disse tricks, en slags godhjertet manipulation der leger med proportionerne, og dem skal også du endelig bruge løs af. 

 

Coming up…

I næste indlæg vil fokus være på typerne kegle, pære og klokke, som alle er kendetegnet ved at være “bottom-heavy”. Ved de typer findes bredden og fylden nemlig ved hofterne, lårene og benene generelt. Igen vil jeg også skrive lidt om kropsidealer i vores kultur.

 

Kom endelig med dine kommentarer og spørgsmål. 

 

<3 Pernille

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.