Sy Nu går stille og roligt igang igen
Blog

Sy Nu går stille og roligt igang igen…

Det er lørdag aften – sent… klokken er næsten midnat, og jeg har besluttet mig for at Sy Nu lever igen. Det kommer ikke til at være på samme måde som før, kan jeg allerede sige med det samme. Men det er med henblik på at kunne kommunikere med jer fantastiske kreative mennesker, og dele den krea-gejst vi alle brænder med indeni. 🙂 

Førhen var Sy Nu en KÆMPE “monster”, jeg forsøgte at tæmme og holde styr på, men det eneste jeg vist formåede (personligt), var at lige akkurat at holde sammen på sømmene. Det blev ikke den kreative udfoldelse jeg ønskede, da jeg startede projektet.

Jeg ELSKER at dele den kreative gnist og gejst og begejstring jeg selv føler, når jeg laver ting, eller lærer noget nyt – men det skal simpelthen ikke begraves i “to-dos” og “takt og tone” og “markedsføring”… selvom der uundgåeligt kommer til at være en del af det hele, så må og skal de ting bare ikke tage føringen igen! 

Så NU er det altså på mine præmisser (igen) at jeg åbner op for Sy Nu. Med en baggage af online lærdom, jeg heldigvis kan tage med.

Jeg har simpelthen savnet at dele alt muligt. Det online liv har på det seneste været lidt på standby, og det må det også gerne. Men nu er jeg altså ved at være her igen – hvor jeg ikke kan lade være. 🙂

Jeg ELSKER at sidde ved computeren – og skrive, eksperimentere, lege med billeder, illustrationer, sociale medier, etc. Så det er da fjollet at lade være, ik’? 😉

Så… Første blog indlæg på den nye side… værsågod, verden.

Tag godt imod det nye Sy Nu.

<3 Parnuuna

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.