Stof er ikke bare stof. Der findes så mange forskellige typer stof til alle mulige forskellige projekter, og det kan være svært at finde de rigtige materialer, hvis ikke man er vant til at sy. Jeg vil ikke gennemgå hver slags stof, men vise dig generelle ting man skal tage højde for, når man har med stof at gøre. Hvis du har brug for en guide i stofvalg, så ved jeg at Signe fra Skaberlyst har en ganske gennemgående ebog om emnet, som du gratis kan downloade, når du tilmelder dig hendes nyhedsbrev på hendes hjemmeside: Skaberlyst.dk

Forskellige udtryk, der bliver brugt om stof

Ret og vrangside, eller den “rigtige og forkerte” side. Ægkant – kanten, der er langs med stoffet, som oftest er tættere vævet. Trådretning – parallelt med ægkanten. Skråretning – 45 grader på trådretningen. Relevant hvis du vil lave skråbånd, eller vil lave kjoler eller nederdele på skrå af stoffet.

Strækprocent i jersey

Hvis du gerne vil have en tætsiddende bluse i strækstof, kan man med fordel trække strækprocenten af stoffet fra mønstrets mål. I ovenstående video kan du se hvordan man regner strækprocenten ud. Og som du kan se, er det lidt en vurderingssag. ;)

Mønstret og stribet stof

Når du gerne vil have noget tøj i striber, tern eller symmetriske mønstre, er det en god idé at sørge for at stoffet ligger som det skal, før du begynder at klippe i det. På den måde bliver det endelige resultat tusinde gange bedre end hvis ikke du forbereder det.

Når du kommer hjem med nyt stof

Forbered dit stof, når du kommer hjem. Vask det og damp det, hvis det er bomuld eller hør eller andre naturvarer. Det kan nemlig krympe. Generelt behandl det, som du ville det færdige stykke tøj. Så undgår du overraskelser. ;)

AFVENTER AFVIKLING – Kig forbi gruppen “Love Your Craft” på facebook, for inspiration. Betaling er lukket ned hos Sy Nu.

>

Pin It on Pinterest