Mine Sy Projekter Printable Featured Image

Sy Projekter

Hvordan organiserer du dine projekter? Har du altid tjek på hvad du har, og hvad du skal ud og skaffe? Har du styr på dine mønsterdele? Jeg har ikke altid styr på mine ting, vil jeg gerne indrømme (man er vel menneske… ;P). Men jeg vil altid gerne blive bedre til at have styr på mine ting, og jeg er efterhånden blevet okay god til at skrive lister. Nu har jeg lavet et par sider, hvor jeg kan få mine lister til at se godt ud. ;)

Organisering af Sy Projekter

Jeg lever af at lave sy projekter – det kan man vel godt sige. Så jeg har mange ting i gang på én gang. Så for at jeg ikke glemmer nogle projekter, eller glemmer ting, jeg skal have købt, har jeg lavet en liste over sy projekter. Jeg har også lavet en shopping liste, så man kan skrive ned hvad der skal købes, hvor meget, og hvor jeg kan købe det henne. Til sidst har jeg lavet en side, hvor man kan skrive lidt om hvert enkelte sy projekt. Så jeg kan tegne eller sætte et billede ind af hvilken model jeg vil sy, hvilken størrelse, hvad jeg skal huske, og hvornår jeg vil have den færdig. Hvis jeg skal sy for andre, kan jeg skrive modtager på også. Det er en ret god side at skrive notater om sit sy projekt på. Du kan få adgang til Mine Sy Projekter Printables ved at skrive dig op herunder.
Mine Sy Projekter Printable (0)  

Side 1:

Mit sy projekt printable Mit Sy Projekt. Her er der plads til at skrive diverse information og notater omkring et specifikt projekt. Jeg vil anbefale at bruge denne side som en oversigt, du kan lægge i en plastlomme sammen med symønstret, når du er færdig. Og eventuelle materialeprøver, så du kan se hvad du har syet dette projekt op i. Under notater kan du skrive om der var nogle ting du kunne gøre til en anden gang du vil sy dette projekt. Eller hvis der er noget du skal huske at være opmærksom på, når du syer. Anything goes. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke altid husker hvad jeg gjorde på bestemte projekter, så det kunne være rart at have skrevet ned. Side 1 kan printes i det antal du har projekter.  

Side 2:

Mine Sy Projekter. Her kan du skrive ned, hvis du har flere projekter igang. På den måde kan du have et let overblik over hvad du har gang i. Du kan skrive hvilke projekter du har i første kolonne, hvornår du ønsker projekterne færdig i den midterste kolonne, og vælge hvilken prioritet projektet har i den sidste kolonne. Jeg er stor fan af prioriteter, så jeg ved hvad jeg synes der er vigtigst, når jeg ikke helt ved hvad jeg skal give mig til (af de mange mange ting jeg kan give mig til). Du kan printe én side ud ad gangen, og tilføje sider efter behov. Her er plads til en del projekter, så du har et let overblik.  

Side 3:

Min Shopping Liste Min Shopping Liste. Dette er en “almindelig” shoppingliste, men med samme design som de andre sider. Der er 3 kolonner. Første kolonne, hvor du kan skrive hvad du skal købe. Anden kolonne, hvor du kan skrive antal, og sidste kolonne hvor du kan skrive hvor du skal hen og købe det. Nogle gange glemmer jeg hvor meget jeg skal have af hvad, da jeg ofte køber ind til flere projekter på én gang. Så kan det være godt med en let tilgængelig liste, hvor det står præcist hvad jeg skal have. :) Du kan printe en enkelt side ud af denne, til hver gang du skal finde ud af hvad du skal købe ind. Mine Sy Projekter Printable (2) Bruger du lister eller planlægnings-værktøjer, når du skal sy? Hvad synes du om en denne idé? Skriv endelig dine tanker i kommentarfeltet. :) <3 Parnuuna Du er meget velkommen til at “pinne” billedet nedenunder på Pinterest, hvis du tænker at det kan bruges. ;)
Mine Sy Projekter Gratis Printable

Vi er igang med at bygge lidt om på hjemmesiden, så der kan være nogle bemærkelsesværdigheder ind imellem. :) -Parnuuna

>

Pin It on Pinterest